Følelsen af at sidde fast. Man ved ikke, hvad man skal gøre, hvem man skal tale med, eller hvordan man får hjælp. Og udtalelser som:
"Det er frustrerende og en kæmpe belastning, at systemet svigter."

"Jeg forstår ikke, hvor vores skattepenge går hen."

hører vi jævnligt i medierne og i både private og professionelle samtaler. For 5–7 år siden blev de samme frustrationer udtrykt, men i dag har jeg lagt mærke til, at de er blevet endnu mere udbredte.

I mit arbejde i sundhedssektoren har jeg mødt mennesker, som har ventet længe på at få hjælp og endelig sidde ansigt til ansigt med mig. Samtidig har jeg også mødt andre, som fortæller:
"Jeg skulle slet ikke vente. Jeg sagde bare sådan og sådan til min læge, og så blev jeg henvist.

"Det rejser et vigtigt spørgsmål:
Hvad er forskell en på dem, der sidder fast og venter, og dem, der hurtigt får adgang til hjælp?

Som førstefødte datter af forældre med indvandrerbaggrund har jeg set denne forskel helt tæt på. Jeg har oplevet mennesker, der kun har været i Danmark i få år (4–7 år), og som hurtigt har fået permanent opholdstilladelse – i nogle tilfælde endda statsborgerskab. Samtidig kender jeg andre, som har boet her i 10–20 år og stadig kæmper for det samme.

Igen opstår spørgsmålet:
Hvorfor går det hurtigt for nogle – og langsomt for andre?

Nogle vil sige, at det handler om held. Andre vil pege på ufine metoder, penge eller relationer. Og ja, alle disse forklaringer kan være rigtige i visse tilfælde.

Men gennem mit liv – både personligt og professionelt – har jeg observeret noget andet, som går igen hos dem, der kommer videre.
De har lært Kunsten af at forfægte.

Hvad betyder det at forfægte?

At forfægte betyder at forsvare, tale for og være fortaler for nogen – eller noget.

Som ergoterapeutstuderende fik vi tidligt at vide, at vi ofte vil stå i situationer, hvor vi er den eneste eller den vigtigste person, som kan forfægte for vores borgere og patienter. Mange mennesker er for sårbare til selv at kunne gøre det – på grund af sygdom, skade, handicap eller livsomstændigheder.

Ordene sidder stadig klart i mig:
"Brug det, I har lært. Brug jeres faglighed, jeres person og jeres erfaring til at forsvare og være fortaler for dem, så de kan få den hjælp, de har behov for."

Da jeg hørte det, kunne jeg ikke lade være med at tænke på min mor – og på min barndom.

At lære at forfægte tidligt

Som barn af forældre med begrænsede danskkundskaber bliver man ofte oversætter, rådgiver og mellemled meget tidligt i livet. Allerede som 7–8-årig kan man stå med ansvar for at oversætte breve fra kommunen, banken, skolen, lægen eller Udlændingestyrelsen.

Man bliver socialrådgiver, sundhedsfaglig, advokat og tolk – længe før man selv er voksen. Forfægtning bliver dermed en færdighed, man er nødsaget til at evne. En procentdel, der læser dette, vil kunne genkende det, uanset om det handler om forældre med anden etnisk baggrund, eller fordi man har forældre med sygdom, alderdom eller andre sårbare livsvilkår. Så er forfægtning en færdighed og rolle, vi alle kommer til at påtage os på et tidspunkt i vores liv.

Forfægtningsrollen bliver derfor noget, man er nødt til at lære – og løbende finpudse.
Men én ting bliver ofte glemt:
Forfægtningsrollen starter ikke med andre. Den starter med en selv.

At forfægte for sig selv

Mange glemmer, at de også skal være fortaler for sig selv. Oftest er det lettere at være fortaler og forfægter for andre. Men når det kommer til os selv, har jeg observeret, at vi for det meste har svært ved det. Følelsen af at sidde fast og ikke vide, hvad man skal gøre, er en overvældende følelse af afmagt, forvirring og skam, der forhindrer mange i at gå forrest i deres egen sag.

Denne følelse leder som regel de fleste til at kontakte professionelle som egen læge, psykolog eller rådgivningstilbud som PPR for hjælp. Dog vil jeg understrege: “Bevidst” med hensigten om hjælp, “ubevidst” med perspektivet og intentionen om, at disse professionelle løser deres problemer, men “ikke” med vinklen om, at de selv er det første led og den centrale del i at løse problemet.

Grunden til, at dette er meget vigtigt og skal understreges, er fordi:
Systemer, fagpersoner, kommune og stat følger dig kun et stykke af vejen. Vi er her kun i en periode af dit liv.
Du lever dit liv og følger dig selv hele vejen – før, under og efter processen.

Det er dig, der lever med konsekvenserne af udfaldet, om det er på godt eller ondt. Derfor er det afgørende, at du lærer at være nysgerrig, undersøgende og fortaler i dit eget liv. Kunsten at forfægte er ikke bare en teknik – det er en grundlæggende menneskelig færdighed, som mange har glemt, men som er grundlæggende for at kunne vedligeholde og opbygge et liv i harmoni.

Hvad har de succesfulde til fælles?

Fælles for dem, der hurtigere opnår:

• permanent ophold eller statsborgerskab
   

• den rette hjælp fra kommunen og sundhedsvæsenet
   

• adgang til ressourcer og ydelser
   

er, at de har lært at forfægte.

De har lært, at de selv er nødt til at gå forrest, og at det ikke er en mulighed at stå stille. At vente kan være nødvendigt – men kun i en begrænset periode.
 

"Men jeg kan ikke overskue det, jeg har ikke energi og modet. Og selv hvis jeg havde – hvor skulle jeg overhovedet begynde?"

Her er min tilgang til at kunne forfægte struktureret, trin for trin - i korte træk.

Trin 1: Hav et klart mål
Spørg dig selv: Hvad vil jeg helt konkret opnå?
Jo tydeligere dit mål er, jo lettere bliver processen for at opnå det.

Hvis du ikke har et konkret mål, så start med en følelse:
Hvad vil du gerne føle?

Eller:
Hvad vil du ikke længere føle?

Trin 2: Research
Research hjælper dig med at skabe en klar vej til dit mål, før du går ind i processen. Undersøg:
Hvilken sektor bevæger du dig ind i? Hvilke krav stilles der? Relevant dokumentation?

Hvis du har personlig kontakt med nogen, så husk at skrive ned:

• hvem du taler med
   

• hvornår
   

• hvad der bliver sagt

Trin 3: Find dit startpunkt
Ud fra din research skal du finde det mest centrale element for at kunne opnå dit mål og påbegynde din proces. Fokuser på dette centrale element og på, hvordan du kan løse eller opnå det.

Trin 4: Lær at tale samme sprog
Systemer og fagpersoner har deres eget sprog. Når du lærer det, mindsker du misforståelser og frustration.
Lyt og stil nysgerrige spørgsmål. Husk på:
Det er ikke en kamp, men et samarbejde.

Trin 5: Find en nøgleperson
Der er næsten altid én person, som kan hjælpe dig videre – eller pege dig i den rigtige retning. Oftest, når vi bevæger os trin for trin mod vores mål, er det disse nøglepersoner, vi har brug for, da de viser os vejen til det næste trin – spor dig ind på dem.

Trin 6: Hold dem – og dig selv – til aftaler
Et hul, jeg ofte ser folk falde i, er, at de ikke holder systemet, fagprofessionelle eller dem selv ansvarlige for deadlines og aftaler. Hvis du får at vide, at du får svar inden en bestemt dato, og det ikke sker – så følg op. Systemer fejler. Det må ikke koste dig din progression og dit endelige mål.

Trin 7: Ansvaret er i dine hænder
Du er ekspert i dit eget liv.
Andre kan støtte dig – men de kan ikke nå dine mål for dig. Som ekspert i eget liv er du derfor nødsaget til at gå forrest i alle aspekter af dit liv.

Kunsten at forfægte handler om kommunikation, respekt, situationsfornemmelse og vedholdenhed i samspillet med dig selv som fortaler. Det er din menneskelige, medfødte evne til at forme et dynamisk, organisk og harmonisk liv.